4. Den selvstyrede sektor

Det grønlandske selvstyre afholdt i 2023 udgifter for 7.448 mio. kr. Selvstyrets udgifter er dermed faldet med 152 mio. kr. ift. 2022, hvor udgifterne var på 7.600 mio. kr.

 

I figur 4.1 vises selvstyrets udgifter i 2023 efter den funktionelle fordeling. Administration i de enkelte departementer og styrelser søges så vidt muligt placeret i den relevante funktionelle fordeling.

 

Figur 4.1
Funktionel fordeling af selvstyrets udgifter 2023

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDFUNK

 

Grønlands Selvstyre er ansvarlig for driften af sundhedssystemet, som i 2023 udgør den største udgiftspost i selvstyrets forbrug efter de generelle offentlige tjenester. Udgifterne til sundhedssektoren anløb 1.856 mio. kr. svarende til 24,9 pct. af de samlede udgifter.

 

Udgifter til undervisning udgjorde 1.108 mio. kr. i 2023, hvilket er et fald ift. 2022. Udgifterne til undervisning udgjorde dermed 14,9 pct. af selvstyrets udgifter.

 

Social beskyttelse er ligeledes et stort område under selvstyret. I 2023 blev 935 mio. kr., svarende til 12,6 pct. af selvstyrets budget, anvendt til forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse m.m. samt en række kontante ydelser til underholdsbidrag, dagpenge ved barsel, boligsikring, revalidering, bekæmpelse af sæsonledighed, social førtidspension, pension m.m.

 

De sidste store områder i selvstyrets forbrug er generelle offentlige tjenester og økonomiske anliggender. Posterne dækker hhv. drift af den selvstyrede forvaltning bl.a. Naalakkersuisut (Landsstyret), departementet for finanser, udenrigsanliggender m.m. samt forskellige finansielle transaktioner og støtte til virksomheder beskæftiget med handel og service og turisme samt primær-erhvervene fiskeri og fangst samt landbrug. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgjorde 2.142 mio. kr., mens udgifterne til økonomiske anliggender anløb 800 mio. kr. i 2023.

 

På boligområdet anvender Grønlands Selvstyre primært sine midler indenfor nybyggeri og renovering af den eksisterende offentlige bygningsmasse. Posten udgjorde således 262 mio. kr. svarende til 3,5 pct. af selvstyrets udgifter i 2023.

 

I oversigt 4.1 vises selvstyrets udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.

 

Oversigt 4.1
Realøkonomisk fordeling af selvstyrets udgifter

 

 

2019

2020

2021

2022

2023

 

 

                                     Mio. kr.                                  

1.

Driftsudgifter .........................

6.596

6.981

6.727

6.935

6.991

1.1

Konsum i alt .........................

3.569

3.846

3.718

3.725

3.787

1.2

Løbende overførsler ...................

3.027

3.135

3.009

3.210

3.204

 

 

 

 

 

 

 

2.

Kapitaludgifter ........................

312

462

587

665

457

2.1

Kapitalakkumulation ...................

243

389

450

522

365

2.2

Kapitaloverførsler .....................

69

73

137

144

92

 

 

 

 

 

 

 

A.

Udgifter i alt ........................

6.908

7.443

7.314

7.600

7.448

 

 

 

 

 

 

 

3.

Driftsindtægter .......................

7.894

7.607

7.333

7.923

8.155

3.1

Erhvervsindtægter .....................

336

370

360

359

376

3.2

Formueindtægter .....................

873

322

370

399

441

3.3

Produktions- og importskatter .............

1.207

1.239

1.233

1.389

1.460

3.4

Løbende skatter ......................

1.190

1.390

1.239

1.398

1.378

3.5

Andre løbende overførsler ...............

4.287

4.287

4.131

4.378

4.498

 

 

 

 

 

 

 

4.

Kapitalindtægter ......................

-

-

-

-

-

 

 

 

 

 

 

 

B.

Indtægter i alt .......................

7.894

7.607

7.333

7.923

8.155

 

 

 

 

 

 

 

C.

Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ....

1.298

627

606

988

1.164

 

 

 

 

 

 

 

D.

Drifts- og kapitaloverskud (B-A)
(fordringserhvervelse, netto)
............

986

165

19

323

707

Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2023 udgør kapitaltilskud til selvstyrets egne kvasiselskaber 15 mio. kr.

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDREAU og https://bank.stat.gl/OFDREAI

 

Selvstyret havde i 2023 et samlet drifts- og kapitaloverskud på 707 mio. kr. Fordringserhvervelsen er dermed forbedret væsentligt ift. 2022. Årsagen til det øgede overskud skal findes i en stigning i indtægter fra såvel produktions- og importskatter, formueindtægter, erhvervsindtægter samt fra andre løbende overførsler. I tillæg hertil faldt kapitaludgifterne betydeligt, hvilket efterlod rigeligt plads til en mindre stigning i driftsudgifterne. Driftsoverskuddet, også kaldet bruttoopsparingen, steg således med 175 mio. kr. til 1.164 mio. kr. i 2023.

 

Fordringserhvervelsen i de offentlige finanser må ikke forveksles med DAU-saldoen i landskassens årsregnskab, der ifølge Landskassens Regnskab viste et overskud på 431 mio. kr. i 2023. At fordringserhvervelsen i de offentlige finanser kan vise et overskud på 707 mio. kr. skyldes, at visse bogførte udgifter i Landskassen ikke skal inkluderes i de offentlige finanser.

 

Det drejer sig om finansielle poster som udlån, omrokeringsreserver, aktieerhvervelse, interne overførsler, overførsler mellem årene, tilskud til egne kvasiselskaber samt ikke-aktiverede bogførte bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden på tilsammen 276 mio. kr. i 2023. Bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden samt overførsler til Fonden For Langsigtede Investeringer aktiveres som kapitaludgifter i de offentlige finanser i det øjeblik, hvor bevillingen udmønter sig i et reelt ikke-finansielt forbrug. Indtil da betragtes bevillingen eller overførslen udelukkende som opsparede midler.

 

Udgifter til fremstilling af tjenesteydelser (konsumudgifter) steg i 2023 med 63 mio. kr. til 3.787 mio. kr. svarende til en stigning på 1,7 pct. De største komponenter af i konsumet dækker aflønning af ansatte, der i 2023 steg med 98 mio. kr. til 2.215 mio. kr. samt forbrug i produktionen, der faldt med 7 mio. kr. til 1.922 mio. kr. Indtægter fra salg af varer og tjenester steg med 44 mio. kr. til 692 mio. kr. svarende til en stigning på 6,8 pct.

 

Udgifter til faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme faldt med 157 mio. kr. til 365 mio. kr. svarende til et fald på 30,1 pct. Kapitaloverførsler faldt med 52 mio. kr. til 92 mio. kr. Sammenlagt faldt selvstyrets investeringer dermed med 209 mio. kr. til 457 mio. kr.

 

Selvstyrets samlede indtægter steg i 2023 med 232 mio. kr. til 8.155 mio. kr. svarende til en stigning på 2,9 pct. En betydelig del af indtægterne består af løbende overførsler fra EU og den danske stat. I 2023 udgjorde disse overførsler 4.498 mio. kr. En stor del heraf føres videre som drifts- og kapitaltilskud til de grønlandske kommuner. Således blev 2.261 mio. kr. heraf således videreført til kommunerne i 2023.